De flotte Giclee kunst tryk er rykket ind i mange hjem
Hvad er et Giclee kunsttryk
Kunstner Heidi Rattenborg fortæller her hvordan de smukke kunsttryk har indtaget mange hjem, og hvordan de bliver til.
Et giclee kunsttryk er lavet på museum watercolor 310 g. syrefrit papir uden optisk hvidt og med Calcium Carbonate Buffer – 12 farve pigment-baseret 100% bomuld.
Med den flotte kvalitet er det næsten som at stå med et originalt værk. De mindste detaljer ses tydeligt, og fremhæves endnu mere, når det indrammes med uv-70 Art glas (antireflekterende glas)
Meget lysægte og intense farver som igen forstærkes i udtryk når det rammes ind i det antireflekterende glas.
Processen bag det enkelte art print
Nogle udvalgte værker laves som Giclee men altid kun i limited edition – feks. 30 stk for at bevare det eksklusive i hver serie.
Det originale maleri fragtes med fragtmand til trykkeren som på meget professionel måde tager de helt rigtige billeder af maleriet. Det har stor betydning for kvaliteten, hvilken lys, vinkler mm der er når maleriet fotograferes.
Maleriet fragtes derefter tilbage, og trykkeren går i gang med udarbejdelse af selve prøvetrykket af gicleen. Når design er besluttet og prøvetryk er lavet ( hvid kant, farvet kant, ingen kant ) så gennemgås prøvetrykket for evt. rettelser i farver, størrelser eller andet.
Prøvetrykket godkendes og trykkeren kan nu lave x antal som aftalt.
De færdige giclee kunsttryk afhentes (hver enkelt i særskilt indpakning) og skal herefter signeres og nummereres.
Til sidst kommer de til Glarmester for indramning.
Indramning har stor betydning for udtrykket
Det flotte kvalitets tryk tager sig allerbedst ud i en uv-70 antireflekterende art glas indramning, da farverne fremhæves på smukkeste vis, og selve udtrykket på gicleen kan påvirkes ekstra ved farvede passepartout og farvede rammer.
Der kan mixes og matches imellem farvet passepartout og rammer, eller en revet kant med en afstandsliste og dyb ramme med farvet bund. Der er mange muligheder for at sætte dit helt eget præg på netop dit værk.
Hvorfor vælge et art print
Og hvorfor er gicleen så blevet så populær? Det er den fordi du får meget kunst for pengene, og selve udtrykket er skarpt, stilrent, flot og meget detaljeret. Dertil er det også stadig meget unikt, idet der kun er få antal pr. serie.
Du kan selv ha indflydelse på, hvordan du ønsker dit giclee skal være. Skal det ha en skrap kontrastfarvet passepartout, en mørk glød på rammen eller noget helt tredje.
Hver enkelt giclee kommer til glarmester for indramning, da det aldrig er standardmål. Dette gør også dit artprint unikt.
Og så er de populære fordi de bare er så flotte og detaljerede – det tætteste du kan komme på et originalt værk.