Heidi Rattenborg  – indehaver af Galleri Rattenborg

 

KUNST ÅBNER FOR SAMTALE OG REFLEKSION

ET KUNSTVÆRK TILFØRER IKKE BARE PERSONLIGHED TIL HJEMMET…. 

kunst gør også omgivelserne mere spændende, giver dybde og sanselighed 

Et smukt maleri eller en spændende skulptur er en særegen signatur i dit hjem, og jeg hjælper meget gerne med at finde det helt rigtige for dig. Kunst skal tale til ens sanser og hjerte. Du skal blive grebet….så du ikke helt kan slippe det i dine tanker – så har du fat i noget af det rigtige.  

 

HVEM ER JEG

Jeg brænder for det jeg laver,  tænker og drømmer i kunst. Jeg har arbejdet med kunst i mit eget galleri siden 2015, men har malet i mange mange år. Gør hele tiden min kunst bedre ved LEARING BY DOING, hvilket er mit mantra. Jeg har det godt med hele tiden at søge nye udtryk, prøve med mange slags materialer, og hele tiden udfordre mig selv til at blive bedre, mere modig, og karakteristisk. 

Min kunst har som alle andre kunstner udviklet sig gennem tiden, og idag arbejder jeg primært med abstrakt kunst med mange lag og detaljer. Oftest er der en 5-7 lag på et værk, og meget ofte med detaljer som kul, kridt, tusch, serigrafi, acryllic ink og laserende lag. Og sluttes selvfølgelig altid af med en god slutfernis, med uv-filter så farverne bevares bedst muligt. Mine lærreder er altid kvalitetslærreder og indkøbt gennem Bogø Design i Århus. 

FØLG MED I PROCESSEN

Vil du gerne følge med i processen af et værk inden det færdige resultat kommer her på siden, så kan du følge min side på facebook, instagram eller pinterest. 

Du har altid mulighed for at låne et maleri med hjem, så du kan opleve det i egne omgivelser. Jeg laver også maleri på bestilling, så går du med de tanker, så lad os tage en snak om dine ønsker. 

Går du selv med en drøm om at blive udøvende kunstner, og få dine tanker og følelser ud gennem det kreative, så lad mig hjælpe dig. Jeg har nok lavet de fleste begynderfejl, og der er ingen grund til du også laver dem. Jeg deler gerne ud af min erfaring. 

 

KURSER

Jeg tilbyder selvfølgelig også kurser her i galleriet, det kan være både hold men også enetimer, så du helt kan fordybe dig i processerne sammen med mig. Og bare rolig, jeg guider dig gennem 🙂

OG for dig som ikke har mulighed for at komme på fysisk kursus her i galleriet, er der også mulighed – jeg tilbyder også ONLINE kursus, hvor jeg guider dig gennem videoer om opbygning af maleri helt fra bunden, eller videoer om hvordan du kommer videre hvis du er gået i stå i processen.  Du kan se mere om dette under menu – malekurser her på siden.

Vil du se næste kursus, eller tilmelde dig mit nyhedsbrev, så kan du finde det hele her på web-sitet. Du tilmelder dig nyhedsbrevet på forsiden af sitet.

 

Kurser finder du under menufanen.

 

Hjertelig velkommen her!