På bloggen om kunst og corona
Kunst i en coronatid
MOTIVATION, MOD, REFLEKSION OG SAMMENHOLD
Da corona for alvor begyndte at fylde i vores samfuld, og alting gik lidt i stå blev det for alvor tid til at reflektere og tænke
anderledes.
Jeg blev inspireret til blandt andet at begynde at lave figurative malerier. De blev inspireret af tiden, og af det afsavn jeg havde til min hverdag med børn, børnebørn veninder og kollegaer.
De figurative mennesker symbolisere at vi skal stå sammen, også selvom det for en tid har været hver for sig. For mig betyder de kærlighed, omsorg, sammenhold, og håb.
Malerierne ramte også i andres hjerte end mig eget, for de fik ikke lov til at hænge længe i mit forretningsvindue, og det er jeg selvfølgelig meget taknemmelig for.
Det figurative er i hvert fald kommet for at blive hos mig. Sammen med mine abstrakte og min fotokunst med serigrafi. Det hele har nu en plads, og jeg elsker at udvikle mig.
Corona tiden blev også den tid hvor jeg fik mod til at male meget kraftige malerier. Og der skal mod til at have dem hængende. For du kan være helt sikker på, at et værk med et kraftigt ”statement” med garanti vil være noget alle bemærker, og sikkert også har en holdning til. Men det er jo det der er så skønt med kunsten, og jo præcis det kunst skal kunne …. åbne for samtale og refleksion.
Og dette kraftfulde maleri med masser af lyserød, pink og fluorescent er netop blevet solgt – og endda til en mand. Super modigt at han vælger at hænge sådan et iøjenfaldende værk op i sin gang. Helt fantastisk
Jeg har lavet nogle kunsttryk af de tidligere værker med de figurative mennesker, og der kommer også kunstplakater og giclee tryk af dette lyserøde ”by your side” om ganske kort tid.
Skriv endelig til mig, hvis du er interesseret i et eksemplar.
CORONATID OG TID TIL REFLEKSION 😘
Kærligst Heidi